Formen og indholdet i ikonerne er grafisk stramt opbyggede objekter, hvor mange forskellige elementer indgår, fx brudstykker fra gamle huspostiller, antikke broncefund fra Mellemøsten, gamle bibler, fragmenter fra ældre religiøse skrifter og notater nedskrevet i forrige århundrede af teologistuderende.
I objekterne indgår desuden Sterling sølv-stykker udformet i et religiøst symbolsprog og semiotik.
SIDEN 1989 har jeg udviklet og arbejdet med begrebet Grafiske Ikoner.
Objekter der har paralleller til den tidlige byzantinske og græsk/ortodokse ikontradition, men som er et nutidigt bidrag til den moderne kirkekunst.
Flere af de anvendte elementer er fundet i Italien, Grækenland og Tyrkiet.
En stilmæssig sammensætning, hvor middelalder - gotik - renæssance - barok og nyklassicisme søges forenet.